Man kan vel næppe gøre bedre reklame for sin bog end ved at skrive, at den ikke vil behage alle.

Professor Bernd Henningsen fra Humboldt Universitetet i Berlin har da også pirret interessen, da han udsendte sin bog Dänemark i 2009.

Bogen er udkommet i serien Die deutschen und Ihre Nachbarn, en bogrække, der på en letforståelig måde fortæller om kulturelle, politiske og samfundsmæssige forhold og særegenheder i Tysklands nabolande. Bogrækken om tyskerne og deres naboer udkommer på det fremtrædende tyske forlag Beck og udgives af tidligere forbundskansler Helmut Schmidt og forhenværende forbundspræsident Richard von Weizsäcker.

Når bogen nu ikke ville strigle alle med hårene, må den jo ikke være helt uinteressant.

Talte ikke med hinanden
Bernd Henningsen er årgang 1945 og et barn af det dansk-tyske grænseland. Under opvæksten i Flensborg i 1950erne og 1960erne oplevede han det kølige forhold, der dengang eksisterede mellem den tyske flertalsbefolkning og det danske mindretal. Som i andre grænselandsfamilier gik skillelinjen også lige ned gennem familien Henningsen. Nogle valgte den tyske side, andre den danske. Og de to sider af familien besøgte ikke hinanden og talte ikke med hinanden.

I sin ungdom spirede interessen for det danske - en interesse, der blev større og større, selv om han voksede op med en tysk-national bedstefar, der gjorde karriere i det preussiske militær.

Bernd Henningsen gik på Goethe-Schule i Flensborg og havde ingen kontakt, overhovedet ingen kontakt, med det danske.

Bernd Henningsen oplevede en skarp afgrænsning. Der var i Flensborg en modvillighed og en fjendtlighed over for det danske, også efter København-Bonn Erklæringerne i 1955. Det styrkede hans interesse i at lære det danske sprog og den danske kultur at kende. Denne viden havde han dog ikke mulighed for at tilegne sig på sin skole, for her blev uvidenheden om den danske nabo nærmest plejet, beretter han.

Han tog privatundervisning i dansk og besluttede sig i sine teenageår for, at han som 20-årig skulle være i stand til at læse Søren Kierkegaard på originalsproget. Det lykkedes - og i dag er han direktør for Nordeuropa-instituttet på Humboldt Universitetet i Berlin - med Danmark og Skandinavien som speciale.

I bogen beskæftiger Bernd Henningsen sig i essayform med den danske demokratitradition, monarkiet, den særlige "flexibal security" i den danske velfærdsstat, den særlige danske middelmådighed, dyrkelsen af nederlagene, guldalderen, tyskerhadet, der ifølge Henningsen begyndte med henrettelsen af den tyske statsmand Struensee i 1772, Muhammed-tegningerne, kanondebatten, kulturradikalismen og meget, meget mere.

Personlig fortælling
Bernd Henningsens "Dänemark" er en personlig og levende fortælling med mangfoldige iagttagelser og kompetente analyser - med litteraturhenvisninger og kilder. I Danmark er Bernd Henningsen blevet udmærket med Dannebrogsordenen og udnævnt som honorarprofessor ved Københavns Universitet.

Det er bevidst ikke historieskrivning i gængs forstand, men alligevel har det været svært at komme uden om historie. Bernd Henningsen ser til eksempel en lige linje fra stormagten Danmark, der bare skrumper og skrumper - med Kalmarunionens endeligt ved tabet af Norge, Island og til sidst Slesvig-Holsten - til Muhammed-tegningerne, der viste, at denne lille ubetydelige stat alligevel ikke er så ubetydelig endda i det globale verdensbillede.

- Som dreng i 1950erne fik jeg et positivt indtryk af Danmark. Levevilkårene var langt bedre i Danmark. Det var helt nye erfaringer for en dreng: Vejene var gode, man kunne lade sin cykel stå ulåst, og maden var rigelig, husker Bernd Henningsen.

Han beskriver de gensidige stereotyper Danmark og Tyskland imellem - primært ud fra de billeder, der er blevet tegnet i massemedierne.

Pikkelhusernes land
Bernd Henningsen mener, at Tyskland i de danske medier blevet beskrevet og udlagt som pikkelhuernes land. Tyskland-billedet i Danmark har fra efterkrigstiden til langt op i 1980erne været noget med Berufsverbot, millitarisme og et udemokratisk land. Tyskland er i danske aviser igen og igen blevet fremstillet med nazi-karikaturer. Da Danmark i 1973 blev optaget i Fællesmarkedet var det på grund af Storbritannien og på trods af Tyskland. Billedet af Tyskland har gennemgående været negativt, påpeger Bernd Henningsen i sin bog.

Tandløs papirtiger
Men efter Berlin-murens fald i 1989 skete der noget. Det "militaristiske land" viste sig at være en tandløs papirtiger.

- Nu er situationen jo den, at Danmark drager i krig i Irak, mens tyskerne bliver hjemme. Efter 1989 har Tyskland været trendy, især Berlin, der har fået kultstatus blandt danskere. 8000 danskere har i dag en ejendom i Berlin. Der berettes mere om og fra Tyskland i de danske medier, og kulturudvekslingen har udviklet sig i en positiv retning. Det har blandt andet noget at gøre med de nye generationer, der kommer til. Omvendt har billedet af Danmark i Tyskland også ændret sig ganske radikalt. Det ville have været umuligt, at man i Tyskland i 1950erne havde sagt, at Danmark var et fremmedfjendsk og ugemytligt land. I dag har Danmark den mest rigide flygtningepolitik i hele Europa. Danmarksbilledet i Tyskland er ikke længere Legoland, Tivoli og stråtækt bondegårds-idyl. Danmark er for tyskerne blevet en temmelig normal nabo på godt og ondt. Danmark er udadtil blevet til et kompliceret og fragmenteret land som så mange andre, mener Berlin-professoren.

Antisemitisme
Han bemærker, at fjendtlighed over for fremmede ikke er noget nyt fænomen. Antisemitisme finder også sted i Danmark, selvom antallet af jøder i landet altid har ligget på et lavt niveau.

Man behøver blot at læse Henrik Pontoppidan. Men det er ikke det billede, der er blevet tegnet af Danmark i udlandet og i den danske offentlighed.

Derimod er redningsaktionen af de godt 7000 danske jøder over Øresund blevet fremhævet og gentaget - ofte med den påstand, at det var den danske befolkning, der stod bag aktionen. Det var dog den tyske diplomat Georg Ferdinand Duckwitz, der advarede den danske overrabiner Marcus Melchior om Berlins planer, samt det danske politi og den danske kystvagt, der kiggede den anden vej.

Staunings ord i 1930erne
Muhammed-krise fylder en del i bogen, og han rister det, han mener, er en danske selvtilfredshed.

- Respektløshed bliver regnet som en dyd i Danmark. Godt nok blev der i den muslimske verden lavet megen manipulation i forbindelse med Muhammed-krisen. Omvendt var de fleste vidende om, at man ikke afbildede profeten Muhammed. Den socialdemokratiske statsminister Thorvald Stauning sagde nogle kloge ord, da han i 1930erne formanede den danske presse, der jævnligt kom med stikpiller, der pikerede regimet i Berlin. Han gjorde den danske, offentlige mening opmærksom på, at pressefrihed også kunne betyde, at man ikke nødvendigvis skulle gøre brug af den, har Bernd Henningsen sagt i et interview I Flensborg Avis.

Han undrer sig over, at Jyllands-Posten kom med en undskyldning på arabisk, men aldrig på dansk. Og over at denne kendsgerning aldrig har været synderligt oppe at vende i den offentlige debat i Danmark.

Karikaturstriden viser ham dog, at et lille land også kan få en stor stemme i den globaliserede verden.

- Det er i vid udstrækning også det, den danske udenrigspolitik er blevet defineret udfra lige siden. Danmarkshistorien er jo en "nederlagenes historie". Fremskridtspartiets Mogens Glistrup foreslog, at Danmark skulle afskaffe al millitær og bare sætte en telefonsvarer op med beskeden på russisk: "Vi overgiver os". Men Muhammed-tegningerne vendte i høj grad op og ned på denne danske selvopfattelse.

Man skal ikke tro på alt, hvad en professor skriver. I bogen fastslår Bernd Henningsen nemlig, at der i Flensborg byråd ikke vil være flertal for en overflytning af Istedløven fra København til dens oprindelige plads på den gamle kirkegård i Flensborg.

Efter at hans bog gik i trykken, besluttede byrådet nemlig at give grønt lys for Istedløvens tilbagekomst. Og i dag står dette nationale symbol så på tysk jord, På den gamle kirkegård i Flensborg, hvor danskerne engang rejste den.

Og man spørger sig selv, hvad der er grunden til, at billedet har ændret sig? Er det det faktum, at der står over 300 millioner øldåser i Flensborg-området og venter på at blive solgt til danskere nordfra?

Bernd Henningsen: Dänemark - Die Deutschen und ihre Nachbarn. 231 sider, 18 euro (Verlag C.H. Beck, München).